Efter 21 års parløb kan det være en god ide at investere lidt ekstra i parforholdet.
Det er lige nøjagtigt, hvad Lene Beier og hendes mand Anders gør i den nærmeste fremtid.
Blandt andet på en ferie for kun parret selv til solskinsøen Madeira.
Det fortæller Lene Beier til billedbladet.dk.
- Anders og jeg skal til Madeira. Min mor flytter ind i huset og tager hund, kat og børn, så tager vi til Madeira, fortæller Lene Beier til ugebladet og fortsætter.
- Faktisk er det både for at se på natur og søge noget inspiration, men også bare for at være sammen. Når vi er sted med drengene, er det meget på deres præmisser, og i alt det her med hussalg og vi skal flytte, er det meget godt bare lige at få snakket lidt og plejet vores parforhold. Syv dage hvor det kun er ham og mig, siger tv-værten.
Planerne om at fortsætte livet med eget hotel i Østrig fortsætter for parret, som kigger på huse i Østrig, lige som at de viser deres eget hus frem i håb om et snarligt salg.