Tv-værten Lene Beier er klar i mælet, når det kommer til hendes og familiens drøm om, at drive et mindre hotel i Østrig.
Og der er ikke megen tid at spilde, afslører hun ifølge Billed-Bladet i podcasten "Følg tegnene".
– Vores drenge er store, så hvis vi skal nå at gøre det, inden de bliver så store, at de får kærester og skal gå på ungdomsuddannelser herhjemme, så det ikke kan lade sig gøre, så bliver det nødt til at være nu, siger Lene Beier.
Drømmen om at forlade Danmark og forfølge hoteldrømmen satte Leene Beier ord på i maj. Her satte familien huset på Amager til salg.
I august fortalte hun, at hendes mand Anders Beier i Østrig for at finde det rette hotel, og at det skal være et sted med to turistsæsoner, nemlig sommer og vinter.
Selv om familien flytter til Østrig, siger Lene Beier dog ikke farvel til tv-skærmen.
- Hvordan vi får det skruet sammen, må vi finde ud af. Men jeg har snakket med TV 2 om, at jeg skal fortsætte med at lave tv, fortalte hun.