Det er gået over al forventning for Beierfamiliens drøm om et alpehotel i Østrig – både i virkeligheden og på tv-skærmen. Igennem seks afsnit har seerne kunnet følge Lene Beier og manden Anders’ bestræbelser på at gøre drømmehotellet klar til den planlagte åbning i juledagene, og det har været så populært, at TV2 laver endnu en sæson, skriver SE&HØR.
Til mediet bekræfter TV2, at der kommer endnu en sæson, og Lene Beier fortæller lidt mere om planerne:
- De er ikke begyndt at optage den endnu. De følger vores hverdag og vi har endnu ikke aftalt, hvornår de begynder. Men det bliver i forårs og sommermånederne, siger hun til SE&HØR.
Efter nogle travle opstartsmåneder er der nu pause i optagelserne, og inden længe holder familien Beier også selv en tiltrængt pause, inden sommersæsonen for alvor går i gang, meldte tv-værten på Instagram i sidste uge.
Sidste afsnit af første sæson af ”Beier og Alpehotellet” kan ses nu på TV2 Play