Der kommer også en sjette sæson af det populære tv-program “Landmand søger kærlighed”.
Det afslører programmets lige så populære vært Lene Beier på Instagram:
Sidste afsnit af "Landmand søger kærlighed" ligger nu på TV2 Play - og som nogle af jer allerede har set i snigpremieren, så laver vi en ny sæson til næste sommer. Sååååå, hvis du er single landmand, eller hvis du kender en landmand, som savner en at dele livet med., så smut ind på TV2.dk og se, hvordan du melder dig til, lyder det fra Lene Beier.
Den 43-årige Lene Beier er også vært på “Hjem til Gården”, ligesom hun i sommer har været medvært på “Go' aften live - sommer i Danmark”.
Det fremgår endnu ikke, hvornår den nye sæson af “Landmand søger kærlighed” får premiere på TV 2.