På de store linjer er Ukraine og Rusland enige om, hvad der skal til for at løse den stadigt eskalerende konflikt i det østlige Ukraine.
Derfor bør den russiske præsident, Vladimir Putins, ordre til sine tropper i det centrale Rusland om at gå i højeste beredskab ikke ses som et tegn på, at militær indgriben i Ukraine er nær, vurderer lektor i statskundskab Søren Riishøj, Syddansk Universitet.
- Det her er et signal om, at russerne i yderste konsekvens er parate til at gribe ind. Men mere skal der nok ikke lægges i det. Indtil videre regner alle en militær intervention i Ukraine for at være helt udelukket, siger Søren Riishøj til Ritzau.
Den russiske oprustning kommer dagen efter, at Kreml har besluttet at styrke militærets tilstedeværelse ved den ukrainske grænse.
Beredskabet styrkes også trods det, at den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, for mindre end et døgn siden erklærede midlertidig ensidig våbenhvile i det østlige Ukraine. En våbenhvile, som ikke lader til at bløde russerne op.
- Det skyldes sandsynligvis en frygt for, at når våbenhvilen er ovre på fredag, så vil den ukrainske hær slå til med antiterroraktioner i det østlige Ukraine, som vi tidligere har set, siger han.
Derudover får våbenhvilen ikke Putin til at glemme, at amerikanerne under konflikten har tredoblet sin militære bistand til Ukraine, og at blandt andre FBI og CIA er til stede i landets hovedstad, Kijev, vurderer Søren Riishøj:
- Samtidig har Petro Porosjenko besluttet at underskrive den associeringsaftale med EU, som den tidligere præsident Viktor Janukovitj droppede sidste år, hvorefter konflikten brød ud.
Status er dog ifølge lektoren, at Porosjenko og Putin jævnligt er i kontakt, og at de i store træk er enige om, hvordan konflikten skal løses.
- I overskriftsform er de enige om at demobilisere, indføre grænsekontrol og eksempelvis gennemføre en ukrainsk forfatningsændring til fordel for de russisktalende borgere i østukraine. Men de kan ikke blive enige om at disse mål. Derfor går det galt, siger Søren Riishøj.
/ritzau/