To masseskyderier i de amerikanske stater Texas og Ohio har på under 24 timer kostet 29 mennesker livet.
I et butikscenter i den texanske by El Paso blev 20 mennesker dræbt i et skyderi lørdag, mens ni mennesker døde i et skyderi i Dayton i Ohio 13 timer senere.
Derudover blev gerningsmanden bag skyderiet i Ohio selv dræbt.
Flere dage før kostede et skyderi i Californien tre personer livet.
Masseskyderier er et hyppigt fænomen i USA, hvor borgerne i mange delstater har let adgang til våben.
Derfor rykker diskussioner om våbenlovgivningen i USA højere op på den politiske dagsorden, end det før har været.
Det mener Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk politik på SDU.
- Der er et klart flertal for fornuftige begrænsninger af våben. Men begrænsningen af skydevåben er ofte længere nede på listen af politiske prioriteter.
- Diskussionen om våbenlovgivningen er helt klart blevet vigtig op mod kongresvalget, for indtil videre har USA's præsident, Donald Trump, kun sat nogle begrænsninger om at lade psykisk syge få adgang til skydevåben. Ellers er der ikke sket meget, siger han.
Det netbaserede Gun Violence Archive, der indsamler statistik om vold og drab med skydevåben, har optalt, at der fra nytår til 4. august i år har været 251 masseskyderier.
Gun Violence Archive definerer et masseskyderi som en episode, hvor fire eller flere bliver dræbt eller såret af skud.
- I Texas kan man frit gå rundt med et våben over skulderen. Man kan gå ind i et butikscenter med våben og kun blive stoppet, hvis det bruges. Så det er der, hvor alvoren kommer til kort, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Skyderiet i Texas regnes for at være det 8.-værste masseskyderi i USA's nyere historie efter en tilsvarende hændelse i San Diego i 1984, hvor 21 blev dræbt.
Næsten 40.000 personer blev i 2017 dræbt af skud i USA. Det oplyser Centers for Disease Control and Prevention, der er den officielle myndighed, som fører statistik. Heri indgår også antallet af selvmord og vådeskud.
Ifølge den britiske avis The Guardian var 60 procent af de 39.773 dødsfald i 2017 selvmord, mens 14.542 af dem var drab. Det svarer til godt 36 procent.
/ritzau/