Coronakrisen har medført en helt anden virkelighed for kommunerne. De kigger nemlig ind i en fremtid med høj arbejdsløshed og manglende indtægter.
Derfor vil kommunerne nok være tilbageholdende med at sænke skatten efter coronakrisen. Det fortæller Roger Buch, der er lektor og kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Målet med reformen er, at det samlede skattetryk i de 98 kommuner ikke skal stige. Men nogle kommuner skal aflevere flere penge til andre kommuner. For at sikre, at de har råd til det, så åbner aftalen mulighed for, at kommuner kan hæve skatten med lige så meget, som de taber på reformen.
Til gengæld er tanken, at andre kommuner, der vinder på reformen, skal sætte skatten tilsvarende ned. Disse kommuner får et tilskud fra staten, men det dækker ikke fuldt de manglende indtægter fra skattenedsættelsen.
Men kommunerne kommer næppe til at sætte skatten ned, vurderer Roger Buch:
- Dem, der får lov at sætte skatten op, vil benytte sig af det, selv om der er kommunalvalg næste år. Dem, der får lov at sætte skatten ned, der er jeg sikker på, at de siger pænt nej tak, siger Roger Buch.
Han vurderer dog, at det er godt for kommunerne, at udligningsreformen er kommet på plads med bred politisk opbakning. Men virkeligheden bliver bare en anden for kommunerne fremadrettet på grund af coronakrisen:
- Sat lidt på spidsen kan man sige, at den her udligningsreform løser problemerne for kommunerne, sådan som verden så ud for to måneder siden, siger Roger Buch.
Inden coronakrisen ville lektoren havde vurderet, at de ekstra penge til de trængte kommuner ville have en kortsigtet effekt. Men situationen er mere kritisk nu:
- Kommunerne kan allerede nu begynde at se skatteindtægterne falde fra borgerne, fordi de er hjemsendte eller arbejdsløse. Det kan være det her alligevel ikke kommer til at hjælpe noget, fordi det bare kan være med til at lukke hullet for de mange mennesker, der pludselig er blevet arbejdsløse, siger Roger Buch.
/ritzau/