En boligforening med ejendomme i de nordjyske byer Nørresundby og Tylstrup har taget konsekvensen af børns larmende lege på trampoliner.
Boligforeningen af 1944 har besluttet at forbyde trampoliner for at få ro i foreningens små haver.
Men den beslutning kan forhindre børnene i at udvikle sig motorisk, mener lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Grethe Kragh-Müller.
- Jeg bliver faktisk lidt ked af at høre det, for børn er jo børn. Børn kan jo støje og larme, og det er en fantastisk del af vores verden.
- Vi andre er blevet så hæmmede og låst inde i vores motoriske system, at vi hele tiden skal rende til fysioterapeut. Så vi kan vel for pokker unde børnene at have et af de sidste steder, de har tilbage, hvor de kan lave de her vilde lege, der er så vigtige for dem, siger lektoren.
Hun kan godt forstå, at det kan være irriterende for de voksne at høre på larmen, men synes forbud er et forkert værktøj at tage i brug.
- Hvis man sidder en søndag i sin have og føler, det kan høres over hele området, så kan man da godt bede børnene om at skrue lidt ned.
- Men ligefrem at fjerne nogle af de muligheder der er, for at de både kan have det sjovt og udvikle deres motoriske system, det synes jeg da, er enormt synd.
Når børnene leger vildt på trampoliner er det med til at udvikle deres motoriske apparat, som Grethe Kragh-Müller kalder for en vigtig side af børnenes udvikling.
- Eksempelvis har den motoriske udvikling betydning for, om de overhoved kan lære at læse og skrive, siger hun.
Trampoliner er blevet et af de få steder, hvor børnene i dag kan udfolde sig vildt, mener hun. For mange børn leger ikke længere på vejene i deres kvarterer.
- Der er meget trafik, så du ser ikke i samme udstrækning børn lege ude på gaderne og have det, vi kalder de traditionsbundne lege, som var store motoriske lege som fangelege.
Samtidig er en af fordelene ved trampolinerne, at de er med til at trække børnene væk fra skærmene på iPads, computere og telefoner, lyder det.
- Når vi snakker om de mindre børn, så er det faktisk ikke særlig godt for dem at sidde så meget foran skærmene.
- Noget af det de er ved at udvikle, er det vi kalder en automatisering af de grundlæggende bevægemønstre og evnen til at koncentrere sig. Den tid de bruger på at sidde foran skærme, der får de ikke udviklet de sider af sig selv, siger lektoren.
/ritzau/