Uafgjort mod et fransk tophold er langt fra et dårligt resultat. Derfor siger det også en hel del om OB-spillernes indsats, når de efter kampen alligevel kunne tillade sig at være så skuffede, som de var torsdag aften.
»Jeg er meget, meget skuffet, det er jeg helt sikkert. Hvis man havde spurgt mig før kampen, så havde jeg sagt, at 1-1 ville være fantastisk, men når man ser på kampen, så spiller vi fantastisk over hele linjen, og så en enkelt fejl tre minutter før tid, der koster os tre point og videre avancement i UEFA Cup?en. Det er kraftedeme ærgeligt,« sagde en meget ærlig Rajko Lekic til OB?s hjemmeside efter kampen, som endte 1-1 efter en meget sen scoring af Lens.
Han havde gerne havde set, at OB allerede nu var videre til 1/16-finalerne. Nu skal holdet have point mod spanske Osasuna i kampen på onsdag, men det kan, ifølge Rajko Lekic, også sagtens lade sig gøre, hvis bare marginalerne er på OB?s side.
»Vi har brug for lidt held. Vi manglede det i dag, så det kan være, at det kommer på onsdag,« sagde han og tilføjede, at han håber at et uafgjort resultat er tilstrækkeligt mod Osasuna.
»Vi ser meget frem til kampen mod Osasuna, og hvis vi kan gå ud og vinde, eller få det kryds, som jeg mener 100 procent er muligt, så er det fantastisk,« sagde han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.