Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Til redaktionen,
home huspris- og ejerlejlighedsprisindeks baseret på salgspriser helt frem til og med februar 2017 viser, at huspriserne udvikler sig stabilt og lejlighedspriserne har fået ny luft.
Se venligst uddybning, grafer, tabeller i vedhæftede.
For kommentarer kontakt venligst
Bjørn Tangaa Sillemann, analytiker, Danske Bank - Tlf 45 12 82 29 - bjsi@danskebank.dk
Relationschef Mads Ellegaard, home: tlf. 9133 8435 - mael@home.dk
----------
Solid stigning i huspriserne i februar
Den gennemsnitlig kvm-prisen er nu steget godt 8 % på et år
homes husprisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg 0,6 % fra januar til februar (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Prisstigningen vi har set det seneste halve år er dermed fortsat. Sammenlignet med februar 2016 lå huspriserne 8,3 % højere.
I forhold til toppen i december 2006 lå priserne i februar 7,2 % lavere.
Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. var i februar 1.980.000 kr.
De reale huspriser, der måler, hvor meget hurtigere eller langsommere huspriserne vokser end forbrugerpriserne generelt, steg med 0,5 % fra januar til februar - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. De reale huspriser er stadig 20,5 % lavere, end da de toppede før finanskrisen.
Kilde: Home/Danske Bank
Lejlighedspriserne steg kraftigt i februar
Dog prisfald i Aarhus, mens København rykker
homes ejerlejlighedsprisindeks steg 1,9 % fra januar til februar (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Sammenlignet med samme måned sidste år lå ejerlejlighedspriserne på landsplan 8,3 % højere. Det er især gået frem i Region Hovedstaden, hvor priserne steg 8,5 % det seneste år, mens de i samme periode steg 5,6 % i Region Midtjylland.
Prisudviklingen i Region Hovedstaden er primært drevet af det københavnske boligmarked. Priserne i København steg mellem januar og februar med 1,7 %.
Priserne i Aarhus faldt til gengæld i februar sammenlignet med januar. Over det seneste år er priserne i Aarhus dog steget med 1,2 %.
Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. var i februar 2.350.000 kr. opgjort på landsplan. Det er 8,4 % mere, end da priserne toppede før krisen.
De reale lejlighedspriser viser udviklingen i lejlighedspriserne, når man fraregner den generelle prisudvikling i samfundet. De steg (målt som et 3 måneders glidende gennemsnit) 1,8 % i februar. Indekset viser, at lejlighedspriserne gennem en længere årrække er løbet fra de generelle forbrugerpriser.
Ejerlejlighedspriserne er endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, hvis man tager højde for den generelle prisudvikling i de mellemliggende år. Priserne er fortsat 6,9 % fra toppen i 2006.
Kilde: Home/Danske Bank
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.