I byretten blev de to tiltalte i lejemord-sagen frifundet for anklagerne om at have bestilt og for at skulle udføre fem lejemord.
Den afgørelse er anklagemyndigheden langt fra tilfreds med og anker derfor dommene til Østre Landsret.
Store A, der er bandeleder på Nørrebro, slap dog ikke helt for straf i sagen, da han blev dømt for afpresning og vold. Han fik tre og et halvt års fængsel for de forseelser.
Men nu skal sagen om de fem planlagte lejemord på rivaler i underverdenen vurderes igen, oplyser anklagemyndigheden til DR.
Anken omhandler også den 42-årige KM, der angiveligt var bestilt af Store A til føre lejemordene ud i livet. Han skulle angiveligt have bestilt mordene hos to polakker.