10-årige Josephine skal have nyt værelse og ville skille sig af med en del af sit legetøj. Og i julens rette ånd blev hun enig med sin far, Kim Garly, om at give det til de fattige familier i Danmark, så andre børn kunne få en god julegave.

De havde på tv set Mødrehjælpen bede de gavmilde danskere om ikke kun at tænke på de fattige i Afrika, men også på de fattige familier i Danmark.

Kim Garly ringede til Mødrehjælpen for at tilbyde et sørøverskib til 800 kroner, en ridderborg, en stor truckerlastbil og en helt ny ismaskine fra mærket Fischer-Price. Men Mødrehjælpen takkede nej.

Tilbage står en skuffet Josephine, der bare gerne ville have, at andre børn fik glæde af hendes legetøj.

Penge til rådgivning

Selvom Mødrehjælpen gerne vil have flere danskere til at hjælpe de fattige familier op til jul, har de ikke brug for legetøj. 

- Det er selvfølgelig beklageligt, hvis de ikke har fået en ordentlig forklaring, siger kommunikationschef i Mørehjælpen, Jakob Kjøller.

De foretrækker dog, at danskerne giver kontante beløb.

- Vi tror på, at vores julehjælp ikke kan stå alene, og vi vil gerne støtte familierne med rådgivning og støtte undervejs. Socialrådgivernes ressourcer skal bruges til det, de er bedst til, nemlig støtte og rådgivning. Hvis vi rent praktisk skulle fordele julegaver, tøj og andet, kunne vi ikke yde rådgivning i december. Men vi henviser til vores genbrugsbutikker, hvor vi tager imod legetøj, og overskuddet derfra går til rådgivning, siger Jakob Kjøller fra Mødrehjælpen, der uddeler kontante julegaver til 700 familier.

Foretrækker frie midler

Mødrehjælpen er ikke alene om at takke nej til ting og sager, men ja til kontanter. 

- Vi er rigtig glade for, at folk tænker på det, men det vil koste en formue at sende til tredjelande. Vi samler heller ikke mad ind herhjemme, for hvad ville det ikke koste at sende 10.000 ton cornflakes eller ris tilbage til Indien, hvor det kom fra i forvejen, siger pressechef i Dansk Røde Kors, Hans Beck Gregersen.

Røde Kors asylcentre ville dog gerne tage imod Josephines legetøj, og det samme vil Børnecancerfonden, hvis det ikke er brugt og til skade for de kræftsyges børns immunforsvar.

- Men de fleste organisationer har brug for fri midler, så de hen over et år selv kan vurdere, hvad der er brug for. Hvis der er brug for at støtte et forskningsprojekt, passer det måske ikke altid at få to gyngestativer eller en sandkasse, siger sekretariatschef i Børnecancerfonden, Helle Nissen.

Ikke hovedet under armen

Organisationerne peger desuden på, at der skal bruges en masse tid på administration, hvis folk selv må bestemme, hvad de vil give i støtte til velgørenhed.

Indsamlingskonsulent Stig Fog peger på, at det ved Balkan-krigen skabte problemer, da en masse private kørte sydpå for at levere bamser, dyner og andet til børnene i de krigsramte områder. De endte med at skabe en massiv trafikprop ved grænsen, så den organiserede nødhjælp ikke kunne nå frem.

- Kontant bidrag er nemt at håndtere. Der er banksystemer, som gør det nemt at overføre penge, og hvis det er hjælp til den tredje verden er det bedre at købe ind lokalt og sikre den lokale produktion i stedet for at sende tingene med et fly, der forurener, sig Stig Fog, der tidligere har været formand for ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation.

Og selvom det måske kunne få flere danskere at støtte velgørenhed, hvis de selv kunne vælge, hvad de ville dele ud af, så bliver man nødt til at lytte til organisationernes behov. 

- Folk skal tænke sig om en ekstra gang. Godgørenhed er godt, men det skal ikke ske med hovedet under armen, siger Stig Fog. 

Efter Mødrehjælpens afslag vil Kim Garly og Josephine nu give legetøjet til indsamlere ved Brorsonskirken på Nørrebro, som vil give asylbørn julegaver.