Legelandskæden Hermans Hule har fået en bøde på 5.000 kroner og en sur smiley.
Det er legekædens afdeling i Randers, som er blevet straffet efter Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg, skriver Randers Amtsavis.
Her konstaterede kontrollanterne, at Hermans Hule på Glarbjergvej ikke havde udarbejdet en risikoanalyse for virksomhedens fødevareaktiviteter.
Og det på trods af, at kontrollanterne ved et besøg i slutningen af april netop indskærpede, at en sådan analyse manglede.
En risikoanalyse er en del af virksomhedens egenkontrol, og belyser virksomhedens fødevareaktiviteter, de risici, der er forbundet med aktiviteterne samt lister op, hvad virksomheden kan gøre for at undgå, at at kunderne bliver syge af at spise maden på stedet.
Hermans Hule har afdelinger i Randers, Herning, Holstebro, Hjørring, Silkeborg, Skanderborg, Skive og Viborg.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.