Arbejdsløsheden fortsætter med at tage små skridt nedad i Danmark. Ledigheden faldt fra juli til august med 2200 personer til i alt 149.900.
Det er et fald på 0,1 procentpoint til nu 5,6 procent ledige, hvilket er det laveste niveau siden september 2009. Det viser tal for bruttoledigheden i Danmark fra Danmarks Statistik.
Det er fjerde måned i træk, at ledigheden falder.
Det er ifølge cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, første gang i fire år, at ledigheden kommer under 150.000 personer.
- Sådan Danmark, skriver han på Twitter.
Bruttoledigheden er et udtryk for, hvor mange personer, der modtager offentlige ydelser, og samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet.
/ritzau/