Beskæftigelsesankenævnet - ikke mange kender dette 'hemmelige' klagenævn.
En undersøgelse fra HK viser, at fire ud af fem af forbundets ledige og aktiverede medlemmer ikke ved, de kan klage over aktiveringen.
Loven siger ellers, at jobcentrene og de private aktører er forpligtet til at oplyse de ledige om deres klagemuligheder.
HK's formand er skuffet over jobcentrene.
"Det er meget problematisk, at de ledige ikke bliver oplyst om de rettigheder, de har. Det må betyde, at jobcentrene må stramme sig an," siger Kim Simonsen til HK's hjemmeside.
Ifølge tal fra HK ville 12 procent af de ledige have klaget over deres aktivering, hvis de havde kendt til Beskæftigelsesankenævnet - der rent konkret består af fem regionale beskæftigelsesankenævn.
I 2009 klagede 337 ledige over deres aktivering.