Stjernen og Golden Globe-vinderen Heath Ledger nåede ikke engang at se sin egen film, der skulle vise sig at blive et kæmpe hit i biograferne.
Det var kun en lille sekvens på seks minutter af starten af filmen, som skuespilleren så, inden han blev fundet død af en overdosis i sin lejlighed, ifølge contactmusic.com.
Det var produceren Charles Roven, der sammen med Ledger så sekvensen.
"Jeg viste Heath de første seks minutter... sekvensen med bankrøveriet på en IMAX skærm i London. Jeg sagde: 'Du bliver nødt til at se det her'. Han så det, og det gjorde ham helt høj. Han var så begejstret, han grinede bare," siger Roven, der husker, at han sammen med Heath genså sekvensen efter skuespillerens ønske.
Det var dog også sidste gang, at Roven så Heath Ledger, og skuespilleren kom derfor ikke til at opleve den anerkendelse for sin rolle som Jokeren, der siden fulgte.