Lørdag formiddag fortsætter eftersøgningen efter en dansk gymnasiedreng i det østrigske skisportsområde Bad Gastein.
Drengen forsvandt formentlig efter en fest med de andre gymnasieelever natten til fredag.
"Jeg har lige hørt, at politi og rejsebureau mødes med de andre elever på hotellet kl.10. Men der er desværre intet nyt," siger rektor Inge Carlé til Politiken.dk.
Hun kan endnu ikke sige noget om, hvordan drengens tilstand var, da han forsvandt. Hvor meget tøj han havde på, ved hun heller ikke.
Udenrigsministeriet har nu sendt en ansat til skiområdet Bad Gastein i Østrig.