Det må have været lidt af en overraskelse da ejerne af et sommerhus på Emil Jensens Vej fik deres vandregning ind gennem brevsprækken.
Takket være en indbrudstyv i ondt humør, skal de nemlig betale en gigantisk regning for 1.000 kubikmeter vand, fordi tyven tændte for vandet og lod det løbe, efter han sidste år brød ind i sommerhuset.
Det skriver Nordjyske.dk
Indbruddet fandt allerede sted den 3. november sidste år. Men til sommerhusejernes store fortrydelse opdagede de det først den 28. februar i år - det vil sige, at vandet er fosset ud af hanen i hele tre måneder.
Det koster nu sommerhusejerne rigtigt dyrt.
Udover at efterlade en ordentlig vandregning, stak tyven af med et fladskærmsfjernsyn.
Kilde: Nordjyske.dk