Lavtlønnede og arbejdsløses skattekroner betaler for, at en halv million rigere danskere kan undgå køerne til de offentlige sygehuse.

Siden 2003 har danskere, der har fået en sundhedsforsikring gennem job eller fagforening, kunnet trække udgiften fra i skat.

- Dermed betaler de lavtlønnede og dem uden for arbejdsmarkedet reelt for, at de højtlønnede får sundhedsforsikringer, siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved det uafhængige Dansk Sundhedsinstitut.

Skattefradraget, der blev indført af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, er reelt statsstøtte til en priviligeret gruppe af raske og rige mennesker, som er i arbejde, mener Jakob Kjellberg.

- De får en sundhedsforsikring til en væsentlig lavere pris end folk uden for arbejdsmarkedet, fordi det kan trækkes fra i skat, når det går igennem deres arbejdsgiver. Og når det trækkes fra i skat, kommer pengene fra fællesskabets kasse, forklarer Jakob Kjellberg.

Det er nyt, at staten på denne måde direkte støtter, at pengepungen bestemmer, hvor hurtigt man kommer i behandling, mener Niels Ploug, forskningschef ved Socialforskningsinstituttet.

-Det er en måde, man har ført velfærdspolitik på i England, men det har man holdt sig fra i Danmark, fordi man ikke har syntes, at nogle, der egentlig selv har råd til at betale, skal have støtte fra staten, siger Niels Ploug.

Strategien er helt uforståelig, hvis ideen er, at dem med størst behov skal have først behandling, mener Jakob Kjellberg.

- Hvorfor skal staten betale to tredjedele af de særligt begunstigedes forsikringer og dermed ligefrem støtte uligheden? Det ville jo svare til at fritage firmabiler for afgift, siger Jakob Kjellberg.

Velfærdskommissionen skrev i sin rapport fra januar 2006, at sundhedsforsikringerne direkte gør adgangen til sundhed mere ulige:

- Det bliver således de bedre stillede, der via sundhedsforsikringerne får mulighed for at undgå ventelisterne på de offentlige sygehuse.