Sænk valgretsalderen til 16 år. Sådan lyder et forslag fra Valgretskommissionen, som i dag fremlægger sin rapport om demokrati for regeringen.
Men ideen er ikke realistisk, mener flere forskere, som har fulgt debatten tæt.
"Jeg tror ikke, at det har nogen mulighed for at blive gennemført inden for en generation. Det er en storm i et glas vand, som ikke har gang på jord, både på grund af befolkningens holdning, de unges holdning og på grund af de forfatningsmæssige problemer, der knytter sig til spørgsmålet," siger ekspert i valgsystemer og professor ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit til Newspaq.
Han henviser til, at myndighedsalder og valgretsalder skal følges ad. Derfor skal der en grundlovsændring til, før forslaget kan blive gennemført.
Kollega på Aarhus Universitet Gorm Harste er enig i, at ideen ikke foreløbig bliver vedtaget.
"Unge i dag er ikke så vidende, som man måske gerne vil, og jeg tror, vi er ved at bevæge os for langt ned. Det er en kompleks diskussion, og argumenterne går lidt for meget på pædagogik og ikke så meget lovgivningsmæssige nødvendigheder, " siger Harste.
Han mener, at regeringen er for forslaget, fordi det vil give flere politisk bagslag at være imod. Jørgen Elklit efterlyser i den forbindelse en stærkere formulering i regeringsgrundlaget, som slår fast, hvad man vil på området.
Debatten skal derfor mest af alt ses som en måde at efterprøve folkestemningen, mener de to eksperter.