De små blomkålslignende kefir-gryn, der er blevet et hit i køkkener over hele landet, kan bruges til meget mere end bare et glas kefir for tarmens skyld.
Det fortæller Michelle Lepez, der er indehaver af hjemmesiden altomfermentering.dk, hvor følgere fra hele Danmark udveksler opskrifter og gryn.
- Færdig mælkekefir kan blandes med vaniljepulver og lidt revet øko-citron, og så får man en lækker koldskål, forklarer hun.
Når en liter mælk tilbringer et døgn i et lukket patentglas med en skefuld kefir-gryn, får man kefir. Smagen på det færdige produkt varierer fra let syrlig hen ad kærnemælk til meget kraftig og osteagtig. Det kommer an på mængden af gryn, hvor varmt glasset står og hvor længe.
- Kefiren kan man bruge til smoothies af alle slags, hvor man blender sine yndlingsbær i og måske lidt rå honning, anbefaler Michelle Lepez.
Hvis man lægger kefir-grynene i fuldfed fløde, udvikler konsistensen sig hen ad en cremefraiche. Der er altså mange anvendelsesmuligheder, alt efter hvor fed mælk der bruges, og hvor længe man lader kefiren udvikle sig på køkkenbordet.
Men hvad skal den syrnede mælk gøre godt for?
- Kefir indeholder probiotika - altså gavnlige mælkesyrebakterier, som er gode for tarmen. Købeyoghurt indeholde kun to-tre bakteriestammer for at sikre et ensartet produkt, men hjemmedyrket kefir indeholder mange flere forskellige stammer, som er gavnlige for tarmen, forklarer Michelle Lepez.
BBC-skribent og klinisk diætist Jo Lewin skriver, at kefir kan hjælpe nogle mennesker med fordøjelsen.
- Det probiotiske indhold hjælper med at genoprette balance i tarmen, og det kan forbedre fordøjelsen. Kefir og andre fødevarer, som er rige på probiotiske bakterier, kan med fordel indarbejdes i kosten hos personer med irriteret tarm, skriver hun.
I et forsøg i BBC-programmet "Trust me I'm a doctor" viste kefir sig at skabe den største vækst af gavnlige tarmbakterier sat over for jordskokker og drikkeyoghurter fra supermarkedshylderne, der også indeholder gavnlig probiotika.
Fakta: Du kan også lave kefir med vand
- Ud over de blomkålslignende gryn til mælkekefir findes der også gryn til vandkefir, som er mere klare og ligner små krystaller.
- Vandkefir sættes over i en glasflaske med låg, hvori der tilsættes gryn og lidt sukker og eventuelt en dadel eller lidt citron.
- Lad det stå to-tre dage til det bobler, og si svampene fra.
- Indholdet kan efterfermenteres i et døgn i flasken ved at tilsætte juice eller frugt og lade det stå igen - dette tilføjer kun smag og mere brus, men bidrager ikke med flere gavnlige bakterier.
- Fermentering er gæring og en gammel måde at konservere på.
Kilde: Michelle Lepez.
/ritzau fokus/