Laurent Blanc erstatter Carlo Ancelotti som træner hos de franske fodboldmestre fra Paris Saint-Germain.
Ancelotti skifter til Real Madrid, hvilket italieneren længe har ønsket.
47-årige Blanc er tidligere fransk landstræner, og han førte i 2009 Bordeaux frem til det nationale mesterskab.
Den tidligere forsvarsspiller har underskrevet en toårig kontrakt med hovedstadsklubben. Som spiller vandt han både VM og EM-guld med Frankrig.
Blanc har ikke haft et trænerjob siden sommeren 2012, hvor han førte Frankrig frem til kvartfinalen ved EM.
/ritzau/