En af de bedste danske landsholdsspillere nogensinde har gode råd til, hvordan vejen til ottendedelsfinalerne skal banes. Michael Laudrup tror på, at det danske landshold kan hive en sejr med hjem fra Sydafrika.
Til Ekstra Bladet siger Laudrup, at han er sikke på, at de danske drenge går videre til næste pulje.
"Jeg tror, at vi går videre fra puljen. Det bedste hold, som vi kan 'krydse med' fra den anden gruppe, er Italien. Et fantastisk turneringshold, men hvor alt kan ske. Men lad os nu lige starte med at gå videre fra puljen først," siger han.
Han er heller ikke bleg for, at dele ud af sin erfaring omkring, hvordan man stiller det bedste hold.
"Det centrale forsvar og den defensive midtbane skal fungere. Så trekløveret Simon Kjær, Daniel Agger og Christian Poulsen er meget vigtigt," siger han og fortsætter:
"Og så er Bendtner oppe foran selvfølgelig utrolig vigtig, da man jo, så vidt jeg husker, stadig skal score mål for at vinde fodboldkampe."
Så mangler landstræner Morten Olsen assistance omkring modstanderne, formen eller spillestilen, ved han, hvem han kan ringe til.
Danmark spiller den første kamp mod Holland den 14. juni.