Alt andet end Bayern .
Michael Laudrup og Getafe havde inden dagens lodtrækning til kvartfinalerne i UEFA Cuppen kun ét ønske; at undgå Bayern München.
Og så blev det selvfølgelig netop det sydtyske storhold, der kom op af bowlen ved lodtrækningen. Dermed får Getafe meget svært ved at fortsætte sit europæiske triumftog i klubbens første sæson med europæisk deltagelse.
Laudrup og hans mandskab har dog den lille fordel at slutte af på hjemmebane, men skal Getafe overraske med en samlet sejr, kræver det et godt udgangspunkt i den svære udekamp i München.
De øvrige kvartfinaler ser sådan ud:
Zenit St. Petersburg - Leverkusen
Rangers - Sporting
Fiorentina - PSV