Ikke siden Brian Laudrups mildt sagt utjekkede visit hos FC København har mesterholdets fans haft mulighed for skrige Danmarks mest populære fodboldnavn udover lægterne: LAUDRUP!
Før nu.
For FCK-træner Ståle Solbakken har udtaget Mads Laudrup til eftermiddagens Superligakamp mod Horsens. Og får Laudrup Jr. debut, er det den fjerde Ladrup, der spiller i landets bedste række. De tre er andre er farfar Finn, far Michael og onkel Brian.
Men Ståle Solbakken understeger overfor B.T. at han ikke vil bruge Mads Laudrup som en slags joker, der alene i egenskab af sine evner tilsat lidt efternavn kan vinde kampene for FCK. Ikke endnu i hvert fald.
- Han er med for at lære og suge indtryk til sig. Det er ikke en spiller,
som jeg forventer skal gå ind og vinde en kamp for os, men det er
vigtigt for hans udvikling at komme tættere på holdet, siger Solbakken
til B.T. og fjerner dermed noget af det pres, der uden tvivl lægger på hans skuldre.
For pres skal der nok komme fra omverdenen. I hvert fald vil en samlet dansk presse analysere hver boldberøring og løbemønster for at få øje på ligheder mellem Mads Laudrup og sin far og onkel.
Mads Laudrup har trænet med førsteholdstruppen et stykke tid, og det har gjort ham både stærkere og hurtigere, siger Solbakken, der vurderer, at hans bedste evner bliver brugt på en af de to centrale midtbanepladser.
Men han kan også bruges som hængende angriber - præcis som far...