Der er færre og færre ledige trænersæder til Michael Laudrup.
Fredag måtte den danske træner erkende, at Benfica næppe bliver hans kommende arbejdsgiver. Den portugisiske gigant er ifølge portugisiske sportsaviser nået til enighed med den tidligere Getafe- og Valenciatræner Quique Flores om en to-årig kontrakt.
Et alternativ for den jobsøgende Michael Laudrup kan være Espanyol. Barcelona-klubben, der i den netop afsluttede sæson endte som nummer 12 i La Liga.
Ifølge spanske aviser har klubben henvendt sig til danskeren. Men et samarbejde bliver kun aktuelt, hvis den nuværende træner Ernesto Valverde gør rygterne om sin afsked med klubben til virkelighed.
Fredag fortalte Valverde på et pressemøde, at han har planer om at fortætte i klubben det sidste år af sin kontrakt, uden dog at ville tage afstand fra et tilbud fra græske Olympiakos.