Michael Laudrups røde hær fra Mallorca skal i morgen forsøge at slå trænerens gamle klub Getafe på udebane i Madrid.
Men lige nu er fodboldlegenden tilsyneladende strandet i en dansk lufthavn, skriver den spanske avis Marca.
Ifølge avisen var Michael Laudrup taget til Danmark i fredags for at være med til sin fars begravelse, og det gør altså nu, at han har svært ved at komme tilbage og deltage i Mallorcas kamp.
Det er dog heller ikke sikkert at kampen bliver spillet, for ifølge RCD Mallorcas hjemmeside er spillerne heller ikke kommet af sted til Madrid som forventet.
Kampen mellem Getafe og Mallorca spilles måske i morgen klokken 17.
Kilde: Marca