Fødende kvinder i Danmark har indtil nu kunnet dulme ve-smerterne ved at suge godt i masken med lattergas.
Men den mulighed må de fødende vinke farvel til på mange fødesteder, hvor hanen med lattergas bliver lukket. Det sker af hensyn til arbejdsmiljøet for personalet, fordi det er for svært at forhindre, at lattergassen slipper ud i luften på fødestuen.
På Odense Universitetshospital har man taget en beslutning om at lukke for hanerne i 2014. Men det har ikke været en let beslutning, siger chefjordemoder på OUH Anette Lund Frederiksen.
- Jordemødrene er bekymrede for, om de vil komme til at føle sig magtesløse, hvis der ikke er et godt tilbud om smertelindring til kvinderne, siger hun.
- Beslutningen har været en afvejning af, hvad der er værst for arbejdsmiljøet - den kliniske belastning fra lattergassen - eller den psykiske belastning, når man føler sig utilstrækkelig, tilføjer Anette Lund Frederiksen.
- Derfor har vi ønsket at styrke andre ikke-medicinske tiltag, før vi slap lattergassen, siger chefjordemoren.
Jordemødrene i Odense får derfor kurser i akupunktur og i rebozo. Sidstnævnte er en sydamerikansk metode, hvor man ryster kvinden i et særligt klæde, hvis barnet ligger forkert i kvindens bækken under fødslen.
Lattergassen mistænkes ifølge Arbejdstilsynet blandt andet for at være fosterskadende ved hyppig eller længere tids udsættelse for personalet, hvis der ikke er tilstrækkelig udsugning i lokalet.
Mens de fødende og deres ufødte børn ikke tager skade af lattergassen, fordi påvirkningen er kortvarig, så kan det altså indebære en lille risiko for personalet - især hvis de er gravide.
Med stoppet i Odense er det helt slut med lattergas til de fødende i Region Syddanmark. Det samme gælder i Region Nord og på flere af fødestederne landet over, herunder landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital.
Her var lattergas ellers den mest brugte form for smertelindring i 2012, hvor der blev brugt lattergas i 42 procent af afdelingens næsten 7000 fødsler.
Men alligevel er det ikke noget, der fylder i hverdagen, siger Hvidovres chefjordemoder, Marianne Skovby Rasmusson.
- Det kan da godt være, at der er nogen kvinder, der har fravalgt os, fordi vi ikke længere tilbyder lattergas, men vi har ikke fået nogen klager, siger hun.
Der bruges dog fortsat lattergas for eksempel på børneafdelinger og skadestuer.
Og her er der ingen risiko, fordi udsættelsen for lattergas er mindre, og det sker under mere kontrollerede forhold, siger tilsynschef i Arbejdstilsynet Kjeld Mann Nielsen.
/ritzau/