16 lastbilchauffører mistænkt for at smugle hash og amfetamin skal blive siddende i isolationsfængsel. Det besluttede Københavns Byret i dag, da chaufførerne blev fremstillet med henblik på forlængelse af deres varetægtsfængsling.
De 16 lastbilchauffører blev anholdt den første weekend i december, efter de tilsammen tilsyneladende havde smuglet 1,1 ton hash og 10 kilo amfetamin.
De 13 af chaufførerne fik forlænget fængslingen med fire uger i isolation. De sidste tre blev ikke fremstillet, men deres advokater accepterede yderligere syv dage i isolation, hvorefter der bliver taget stilling til en yderligere forlængelse. Det oplyser vicekriminalinspektør Steffen Steffensen.