Tyskerne skyder forbi skiven og handler i strid med normal praksis i EU, når de lægger op til, at lastbilchauffører uden for det tyske arbejdsmarked skal være omfattet af et tysk krav om mindsteløn. Det mener ITD's adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

- National transport inden for landenes grænser kan EU-landene hver især stille deres egne krav til. Og her er tyskerne selvfølgelig i deres gode ret til at indføre og administrere en lovpligtig mindsteløn, ligesom national transport i Danmark også foregår på særlige danske vilkår, siger Jacob Chr. Nielsen.

Problemerne opstår ifølge direktøren, når tyskerne kræver, at internationale chauffører, som slet ikke er tilknyttet det tyske arbejdsmarked, skal leve op til tyske krav.

- Det er jo en livsnerve i europæisk økonomi, at vi effektivt kan flytte gods fra land til land. Hvis alle lande gør som tyskerne, vil det betyde, at en vognmand skal leve op til fem forskellige mindstelønninger for at flytte et parti varer fra Sydeuropa til Nordeuropa. Det er meningsløst bureaukrati og hjælper ingen, siger Jacob Chr. Nielsen.

Han peger på, at det er besværligt at sammenligne lønninger på tværs af landene.

- Selv for en chauffør på dansk eksportoverenskomst, som har en høj månedsløn efter dansk målestok, er det en større talknuseropgave at dokumentere, at han lever op til det tyske krav. Det skyldes, at lønnen er sammensat af en række forskellige elementer, hvor timelønnen kun er en mindre del, siger Jacob Chr. Nielsen.

Han mener, at grundprincippet for international transport i Europa bør være glasklart:

- Lastbilchauffører har krav på klare ansættelsesforhold. Det betyder, at de skal vide, hvor de er ansat og på hvilke vilkår. Og det skal ikke forandre sig for hver landegrænse, de passerer. Det er det grundprincip, som vi står vagt om, pointerer Jacob Chr. Nielsen.

Det er ligeledes et grundprincip i EU's vejledning for området. Den siger, at en international lastbilchauffør enten skal aflønnes og sikres socialt i sit eget hjemland eller i det land, hvor arbejdsgiveren er lovligt etableret. Der er da også forlydender om, at EU-Kommissionen netop er i gang med en kritisk granskning af de tyske regler.

Jacob Chr. Nielsen undrer sig over, at den tyske enegang ikke bliver mødt med en tydeligere afstandstagen fra danske organisationer og politikere.

- Danmark har jo svært ved at handle med resten af Europa uden at køre varerne igennem Tyskland. Så når Tyskland belægger den internationale transport med særligt bureaukrati, fungerer det i praksis som en form for handelsblokade imod vores land. Det skal man være meget enøjet for at se det positive i, siger Jacob Chr. Nielsen.

Han undrer sig især over, at den danske fagbevægelse hylder det tyske initiativ:

- Lovpligtig mindsteløn er jo ikke just kernen i den danske model, som fagbevægelsen normalt er glade for, siger Jacob Chr. Nielsen og slutter:

- Tyskernes initiativ udstiller et himmelråbende behov for klare og fælles retningslinjer for de chauffører, der udfører godstransport på tværs af landegrænserne. Vejen frem er absolut ikke en mur af 28 forskellige regelsæt til den chauffører, der skal bringe godset igennem EU.