En tankbil med benzin og rigget til med bomber eksploderede lørdag eftermiddag foran en sunnimuslimsk moske 85 kilometer fra Iraks hovedstad Bagdad. oplyser Reuters. Omkring 37 meldes dræbt og 67 såret.
Lastbilen eksploderede, mens en gruppe sunnimuslimer forlod moskeen i byen Habbaniyah, som ligger i Anbar-provinsen.
Lokale fortæller, at imamen fra moskeen havde kritiseret al-Quaeda under fredagsbønnen, ligesom enkelte sunni-ledere i dette område har stillet sig i spidsen for kampen mod al-Qaida, som har bidt sig fast i denne del af Anbar-provinsen. Amerikanske styrker har udkæmpet hårde kampe med oprørerne i Anbar.