En lastbil med 2200 ophængte skinker mistede lørdag morgen balancen i en rundkørsel ved motorvej E20's slutning i Esbjerg.
Lastbilen væltede, og på grund af uheldet er motorvejen spærret mellem Esbjerg Ø og Rute 24 Tjæreborgvej i retning mod Esbjerg.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
- De ophængte skinker kom i svingninger i rundkørslen, og så tippede lastbilen, fortæller vagtchef Ole Aamann.
Uheldet sket kort før klokken 9. Chaufføren blev efterfølgende bragt til sygehuset med kvæstelser. Det er uvist, hvilke skader han pådrog sig.
Der er ikke andre tilskadekomne i forbindelse med uheldet.
Den afspærrede del af Esbjergmotorvejen ventes tidligst at blive genåbnet lørdag klokken 17.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.