Et julemarked i den tyske hovedstad, Berlin, endte mandag aften i kaos, efter at en lastbil kørte ind på markedspladsen og ramte adskillige mennesker.
12 har mistet livet og 48 mennesker er såret - heraf flere alvorligt.
Det oplyser politiet i Berlin på Twitter, hvor de også skriver, at ¨man går ud fra, at "lastbilen forsætligt blev styret ind i menneskemængden" på julemarkedet. Ifølge tyske medier efterforskes sagen som en "terrorhandling".
Tysk politi har anholdt en mistænkt, som det var muligt at fange, fordi et modigt vidne fulgte efter ham væk fra lastbilen.