En personbil blev mast til ukendelighed, da den tunge 18-hjuls lastbil af uvisse årsager kørte ud over en motorvejsrampe og landede på vejen, der løber lige under opkørslen.
Lastbilen var på vej på mod motorvejen Interstate 35 i Dallas, da ulykken indtraf.
Mindst to er meldt dræbt. Heraf den 38-årige mand som kørte lastbilen, og personbilens 20-årige fører.
Selv om ulykken stadig er ved at blive undersøgt, oplyste politiet i Dallas, at det ser ud til at de metalrør, som lastbilen var ladet med, rykkede sig, da lastbilen kørte op på rampen. Lastbilen faldt herefter ud over autoværnet og bankede ind i motorvejens betonmur inden den landede på vejen forneden. Det skriver dallasnews.com.