For nylig fortalte parret på den røde løber, at de igen var sammen og kærester, men kærligheden skal ikke udfolde sig i de hidtidige 118 kvadratmeter i Karlslunde.
Efter 16 år i etplanshuset vil Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer nemlig sælge og rykke tættere på København.
Det skriver Line Hoffmeyer i et opslag på Instagram.
- Lasse har ejet huset i Karlslunde i snart 16 år, jeg har boet med ham i det i 6, og i sommer flyttede vi fra det og til lejebolig(er) i København. Vi har længe tænkt på at sælge, men af forskellige årsager har det endnu ikke været sat til salg. Efter nøje overvejelser og vurderinger har vi besluttet, at det skal være nu, skriver Line Hoffmeyer i opslaget.
I august sidste år blev Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer skilt efter to års ægteskab.
Allerede dengang flyttede de fra huset og installerede sig først i en, siden to forskellige lejligheder.
Nu har de igen fundet sammen og Line Hoffmeyer skriver videre.
- Vi har talt med mægler, nu maler vi stue og køkken de næste dage, vi har booket en gulvmand, der kommer og sliber trægulvene om otte dage, og så har vi aftalt, at det er til salg inden april.
Du kan se Line Hoffmeyers opslag herunder.