Den svenske angriber Lars 'Lasse' Nilsson, der spillede foråret som lejesvend i AaB, kan være på vej tilbage til dansk fodbold.
To danske klubber er ude efter St. Etienne-spilleren, siger hans agent, Martin Klette til Nyhedsavisen.
»Der er to danske storklubber. Det er meget seriøst fra den ene, og der er en vis interesse fra den anden. Prisen bedømmes til at være 2-3 millioner euro (15-22 mio. kr. red.),« siger han.
Et prisskilt, som næppe mange andre klubber end FCK og Brøndby kunne have mod på at matche.