For Lars Rasmussen har et langt venskab udviklet sig til vaskeægte kærlighed. I det seneste halve år har han svævet på en lyserød sky sammen med en kvinde der hedder Louise, som han har kendt i mange år. Det skriver SE og HØR.
– Det er så dejligt – og hun er megadejlig. Vi har kendt hinanden i en del år, og pludselig blev vi kærester, afslører Lars Rasmussen til SE og HØR.
Parret har brugt en del af deres tid som kærester på at rejse sammen. De har blandt andet været i Marbella og Ungarn. For tiden kan man finde dem på Fanø, hvor de holder ferie.
Mens Lars Rasmussen endnu ikke har præsenteret sine mange følgere på instagram for sin udkårne, kan man se masser af billeder af de to turtelduer på hendes profil.
Den nye kvinde i Lars Rasmussens liv hedder Louise Girich og er med sine 46 år et år yngre end den nu pensionerede håndboldspiller.
Hun arbejde til daglig som PR-chef for streamingtjenesten Pluto TV.