239.999 kroner.
Så meget er skuespilleren Lars Ranthes elskede Fender Stratocaster Sunburst fra 1964 tilsyneladende værd.
Men han må lade den gå videre til endnu en guitar-entusiast.
- Jeg skal af med den. Desværre. Det er med blødende hjerte jeg siger farvel til den.
I et opslag på Facebook fortæller 55-årige Lars Ranthe om guitaren, som han selv har haft siden 2023.
- Det er en helt unik Stratocaster. Den er købt af den oprindelige ejer i Odense. Det er sindssygt sjældent, at man finder noget, som er 100 procent originalt, forklarer Lars Ranthe og kalder guitaren for en "drømme-stratocaster".
Han håber, det unikke instrument finder en værdig ejer, og at den bliver i Danmark.
- Hold kæft, hvor har jeg været glad for den, men nu skal den videre.