Lars Olsen stopper som træner i Rander FC, når denne superligasæson er slut. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
»Til sommer har jeg været i Randers FC i fire et halvt fantastiske år, og som bosiddende på Sjælland ville jeg ikke have været så mange år i en jysk klub, hvis ikke det var fordi, at jeg stortrives her. Alle omkring Randers FC kan da også være sikre på, at mit fokus vil forblive 100 procent rettet mod Randers FC indtil sommer,« siger Lars Olsen.
B.T. fortæller onsdag, at Lars Olsen formentlig fortsætter som træner i OB, der endnu ikke har forlænget aftalen med Bruce Rioch.