Det er måske småbeløb, der har været rod med. Men det ser ikke godt ud, og det sætter Lars Løkke Rasmussen i et dårligt lys.
Det erkender finansministeren i et interview med TV Avisen.
- Det er klart, at når der ikke er orden i bilagene formmæssigt, så kan det skabe et indtryk af at vi snyder på vægten. Og det har ikke været intentionen, forklarede Lars Løkke Rasmussen tidligere på aftenen.
- Det må jeg tage ansvaret for.
Ministeren har i et samråd på Christiansborg i dag forklaret rodet i de cirka 300 regninger, som Lars Løkke Rasmussen ikke har gjort rede for, hvad har været brugt til. Og det er ministeren "utrolig ked af".
- Men jeg må også sige, at dem der ikke laver fejl, det er nok dem der slet ikke laver noget, sagde finansministeren.