91 blødere blev i 1980 erne smittet med hiv, da de blev nægtet varmebehandlet blod.
To tredjedele af bløderne er siden døde. Kun 27 er tilbage, og de har i mange år kunnet glæde sig over en årlig støtte på 250.000 kroner til arbejdet i Bløderforeningen.
Den støtte vil sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu stoppe, men det vækker forargelse helt ind i Venstres egne rækker.
- Der er et etisk aspekt i det her. Det gik galt dengang, og det må vi forsøge at
kompensere for. Livet er andet end økonomi, og den debat vil jeg tage med
ministeren, siger Preben Rudiengaard (V), der er næstformand i
Folketingets sundhedsudvalg ifølge B.T.
Også Dansk Folkeparti mener, at støtten til bløderne skal fortsætte.