Sundhedsministeren afviser, at hans mål var en kritik af Sundhedsstyrelsen og medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, da han torsdag aften tonede frem i Debatten på DR2, oplyser Ritzau.
Der har ? ifølge en mail fra Lars Løkke til Ritzau ? været drøftelser mellem ministeriet og Sundhedsstyrelsen om de opgaver, der følger med den nye kommunalreform.
»Det var det perspektiv, der lå bag mine udtalelser i DR Debatten torsdag. Mit ærinde var derfor ikke at kritisere hverken medicinaldirektørens eller Sundhedsstyrelsens historiske virke,« siger Lars Løkke Rasmussen.
»Det afgørende er nu at skabe klarhed og ro om Sundhedsstyrelsens fremtidige virke. På den baggrund må jeg tage til efterretning, at medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik ikke ønsker at fortsætte i jobbet. Og af samme grund er det mellem min departementschef og medicinaldirektøren aftalt, at medicinaldirektøren har sin sidste arbejdsdag i dag,« siger ministeren ifølge TV2 Nyhederne.
Han udpeger i dag en fungerende medicinaldirektør.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.