Det står hen i det uvisse, hvem der skal styre det danske forsvar, når herrerne i aften møder Tjekkiet ved VM i herrehåndbold. Landstræner Ulrik Wilbek har nemlig valgt at benytte kampen, som er uden afgørende betydning, til at give forsvarschef Lars Jørgensen en tiltrængt pause på tilskuerrækkerne i aftenens kamp, så han kan samle kræfter til tirsdagens kvartfinale.
Sammen med Lars Jørgensen bliver venstre back Per Leegaard også sparet og sidder ligeledes over i aftenens kamp.
Det ventes desuden, at Joachim Boldsen og Michael V. Knudsen kun får begrænset spilletid mod tjekkerne, efter at kvartfinalepladsen er sikret.