Lars Høgh får ansvaret for målmandstræningen i Brøndby. Den tidligere OB- og landsholdsmålmand har vundet målmandsprisen ’Det gyldne bur’ tre gange, og han ser frem til at træne med Brøndby.
»Jeg glæder mig til samarbejdet med Brøndby IF. Brøndby har p.t. fire dygtige målmænd i truppen. Jeg har i efteråret trænet nogle gange med Casper Ankergren og ser frem til at fortsætte nu også med Stephan Andersen. Brøndby IF har to af landets bedste målmænd i truppen. En spændende opgave,« udtaler Lars Høgh til klubbens hjemmeside. Den nuværende målmandstræner, Jørgen Henriksen, skal fremover fungere som scout for Brøndby IF.