To danskere kom på scoringstavlen, da der natten til onsdag dansk tid blev spillet i NHL-ligaen i ishockey.
Det endte med forskelligt udbytte for målscorerne, Lars Eller og Mikkel Bødker.
Lars Eller sendte Montreal Canadiens på sejrskurs, da han i anden periode scorede til 1-0 i hjemmekampen mod Winnipeg Jets. Danskeren var hurtigt over returpucken efter en afslutning.
Montreal endte med at vinde kampen 3-0, så klubben har tre sejre på stribe og er nummer to i Atlantic Division.
Mikkel Bødker kunne trods sin scoring ikke juble.
Han udlignede ellers til 3-3 for Arizona Coyotes i tredje periode af hjemmekampen mod Dallas Stars.
Mikkel Bødker stod klar tæt ved målet og fik dirigeret pucken ind i buret efter en afslutning.
Desværre for danskeren fik Dallas Stars scoret til slutresultatet 4-3 med lidt over et minut tilbage af tredje periode.
Arizona er nummer seks og næstsidst i Pacific Division efter klubbens andet nederlag i træk.
Frans Nielsen kom ikke på scoringstavlen, men leverede en assist til 4-0-målet, da hans klub, New York Islanders, vandt hele 6-0 hjemme over Colorado Avalanche.
New York Islanders har vundet fire sejre i træk og er nummer to i Metropolitan Division.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.