Den danske venstrefløj Lars Christiansen var selvfølgelig en lykkelig mand i minutterne efter den danske bronzemedalje, som blev vundet på hans anden hjemmebane i Tyskland. Christiansen tror også på, at det danske hold kan præstere i fremtiden.
»Skuffelsen er glemt i øjeblikket, Nu er vi bare sindssyg glade for medaljerne, drengene er bare vanvittigt glade lige nu, og de har virkelig fortjent det. Vi spiller vel nok vores bedste kamp igennem hele turneringen her mod Frankrig, og ja, vi spiller dem vel nærmest ud af banen i perioder af kampen. Jeg synes virkelig, vi har vist gennem turneringen, at vi er et hold for fremtiden,« sagde den danske topscorer efter kampen til TV 2 Sporten.