Skrevet af Jakob Melgaard, jame@avisen, Lillehammer
Indtil videre er Lars Christiansen meldt fit, men reserven Lars Rasmussen er på spring, hvis det kræves.
”Dagens oversiddere: Mikkel Aagaard og Lars Rasmussen – sidstnævnte klar, hvis Lars C. må melde afbud.”
Sådan lyder beskeden fra Dansk Håndbold Forbund forud for EM-semifinalen i Lillehammer. Det er med andre ord altså ikke 100 procent sikkert, at Lars Christiansen er klar til at spille.
Lars Christiansen har hidtil været en vigtig brik i det danske landsholds fremmarch ved EM i Norge. Han deler sammen med Lasse Boesen topscorerrollen i den danske lejr med 31 scoringer.