De seneste dage har været "en ren hetz" fra medierne mod Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen.
Efter flere dage med larmende tavshed tager formanden nu bladet fra munden i et opslag på Facebook. Særligt medierne får over nakken.
- Medierne er åbenbart kommet dertil, hvor de ligeglade med, at de lyver, så længe det handler om mig, og bare det giver likes, clicks og bakker op om deres dagsorden, skriver han blandt andet i opslaget.
Blandt andet nævner han en række ikke nærmere definerede artikler i ikke navngivne medier, der omhandler reglerne for gruppestøttemidler til et folketingsparti. Penge, som partiet ifølge flere medier vil kunne få i 12 måneder - svarende til et parti, der har fire medlemmer i sin folketingsgruppe, selv om partiet nu kun har et medlem - nemlig Lars Boje Mathiesen.
Men disse penge tilfalder ikke Boje selv, skriver han. de tilfalder folketingsgruppen.
Partiet, der nu er en enmandshær med Lars Boje, kom oprindeligt ind i Folketinget med fire mandater.