Efter syv Tour de France-deltagelser på stribe skal cykelrytteren Lars Bak i år ikke køre med i det store franske etapeløb.
Den 38-årige dansker blev torsdag vraget til Lotto Soudal-holdets trup, og det ærgrer han sig meget over.
- Det er ikke sådan, at min verden bryder sammen, fordi jeg ikke kører Tour de France. Men det er jo det største på kalenderen, og det er fedt at være med til.
- Hvis man ikke er skuffet over, at man ikke er med, så har man ikke den rigtige indstilling, siger Lars Bak til TV2 Sport.
Danskeren var 31 år, da han for syv år siden deltog i Tour de France for første gang.
Siden har han hvert år brugt juli på at køre rundt på primært franske landeveje i Touren.
Lars Bak forsøger at se det positive i, at han nu kan bruge sommeren på noget andet.
- Jeg får en løbspause på 40 dage, og det er altså lang tid siden, jeg har prøvet det. Det bliver sjovt at prøve at holde ferie i juli måned, siger han.
Tour de France bliver kørt fra 7. til 29. juli.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.