I marts måned 2011 blev ca. 15.000 danskere tilbudt et lån af et realkreditinstitut, men i år har det fastforrentede lån på 3,5 pct. har skabt en mindre bølge i realkreditinstitutternes verden, og ikke mindre 26.832 danskere er blevet tilbudt et lån.
Dermed er der i årets tre første måneder blevet givet flere lånetilbud end i hele første halvår af 2011, skriver epn.dk.
Hos Realkreditforeningen er man positivt indstillet over for stigningen.
"Det giver en forsigtig optimisme om, at vi har set bunden. Men der er fortsat mange psykologiske mekanismer i spil, og der er langt til en decideret positiv stemning. Men lad os glæde os over hver en lille positiv nyhed, som hver især kan bidrage til at forbedre stemningen," siger direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, til epn.dk.
Mange af lånetilbuddene kan dække over omlægning af tidligere lån, men en del bliver også tilbudt finansiering i forbindelse med fx. huskøb.
Der er dog endnu langt til det tidligere 'normale' antal lånetilbud. Fra 1996 og frem til i dag er der nemlig blevet tilbudt 36.000 lån om måneden, så der er endnu et pænt stykke op til finanskrise-kanten.
Kilde: epn.dk